tirsdag den 25. august 2009

Sommerfest

Så er der liv på bloggen igen ;-) Har de sidste par uger haft travlt med at få det hele klart til vores sommerfest/fødselsdag som løb af stablen i lørdags. Vi havde arrangeret telt i haven, og så var det jo bare at krydse fingre for at vejret artede sig. Og det er der jo ingen garanti i dette land, men vi var heldige sikke et skønt sensommer vejr vi havde.

Her er så teltet da bordene er dækket, jukeboksen er ankommet og vi er klar til fest.

Da vi jo bor på landet, og det er høst havde vi i den bageste en af teltet lavet
en sofa af halmballer. 2 små borde af halmballer med rød og hvidternede duge og rød og hvidternede puder i sofaen gjorde det faktisk rigtig hyggeligt


Vi havde lejet en digital jukeboks og den stod hernede ved siden af sofaen.

Der skulle jo osse være lidt for børnene, så der var lejet en hoppeborg og den var en stor succes. Til de store børn (..læs, voksne ) syntes Jan osse der skulle være lidt sjov, så der var rodeotyr med musik, tids-tagning og hele baduljen. Så der var virkelig kamp til stregen om at få den bedste tid ;-)


Her er så vores dejlige hus set fra "rodeotyren", og ja det hele blir jo skønnere når vejret er godt.



Kagen til kaffen havde jeg bestilt hos Camilla fra "Himmelske kager", og hun er bare super dygtig og laver de lækreste kager. Da det jo osse var Jans fødselsdag vi fejrede, og jeg i den anledning havde givet ham et Kite-surfing kursus var kagen lavet over dette tema. Men da man jo som ny Kitesurfer ligger meget i vandet, var det det som Camilla havde lavet på toppen af kagen.


Til min svigermor havde jeg lavet et balkort for at drille hende lidt. Til Lotte og Mads bryllup havde hun meget travlt med at jagte alle mændene for at de skulle danse med hende ;-) Så for at gøre det lidt lettere for hende denne gang havde jeg lavet dette balkort, så hun allerede under middagen kunne få skrevet navnene ned på dem hun gerne ville danse med ;-) ;-). Og det blev fyldt op, osse på bagsiden ;-)
Da vi jo som sagt bor på landet havde vi i indbydelsen skrevet at folk var meget velkomne til at overnatte her. Så nogle lå i telt, andre indenfor og halmsofaen blev lavet om til seng for et par stykker.

Så søndag morgen var der morgenmad på terrassen for dem som havde overnattet.

Så det var bare en super dejlig weekend/sommerfest.

Tak fordi I kiggede med og fortsat go tirsdag aften ;-)

torsdag den 13. august 2009

Første skoledag

Igår havde Natasja og Nicklas første skoledag efter en dejlig lang sommerferie. Natasja startede i 4 klasse ( Hvor er tiden lige blevet af ??), og min "lille" dreng skulle starte i børnehaveklasse. Puha syntes godtnok det er lidt hårdt når man afleverer den sidste til skolen......snøft. Nicklas har altid været vandt til kun at være i børnehave 2-3 dage om ugen, så det blir noget af en omvæltning at skulle afsted hver dag. Men han var meget meget stolt og spændt da vi tog til første skoledag igår formiddags.

Natasja klar til 4. klasse.


Nicklas klar til skolen.

Tak fordi I kiggede med og go torsdag til jer alle ;-)

søndag den 2. august 2009

Pengekort


Vi var til 40 års fødselsdag igår hos Thomas, min søsters mand. Han skulle have penge til hjælp til en motorsav, så jeg fik lavet dette pengekort.




Af materialer har jeg brugt : Bazzil, Papir fra Cosmo Cricket, 3 forskellige bånd som jeg har foldet of syet fast på et rundt stille papir, Alfabeter og fotohjørner fra QK, Magneter fra MM til lukningen, scalloped kanter lavet med Fiskars kant ting.

Nu er den første uge af vores ferie så gået......øv tiden flyver bare når man har fri. Nå men vi har en uge endnu, så det er dejligt. Den første uge er brugt på små ture. Mandag tog vi færgen over til Ebeltoft og brugte dagen i Kattegat Centret i Grenå. Vi overnattede så på et hotel i Grenå og dagen efter tog vi i Djurs sommerland. Derudover har den stået på biograftur og hygge herhjemme.

Fortsat go søndag til alle. Tak fordi du kiggede med ;-)

Related Posts with Thumbnails