torsdag den 29. juli 2010

Så gik der lige en måned....

godt og vel.....Jeg er ikke nogen specielt go blogger iøjeblikket :-( Nå men sommeren har jo ligget over Danmark som den skønneste varme dyne siden skoleferien startede. Dog ser det ud til at ha fået en ende nu...desværre når det er nu vi har ferie. Børnene har haft skoleferie i næsten 5 uger nu, 5 uger med oplevelser og dejligt vejr. Den første uge af ferien var de på DGI fodboldskole i Gislinge. De to efterfølgende uger var de hos min mor og far i de dage vi var på arbejde. Sidste uge var de nogle dage med Faster og Onkel på Glænø, og 4 dage med min mor og far på bondegårdsferie. Nå men jeg har fået lavet et kort til min mor og far, som skulle indeholde et gavekort. Mon mor og far hjælper os altid utroligt meget med hus, have og børn. Her i forår/sommer har de hjulpet os med at sætte stue i stand, og passet børnene mens vi har arbejdet. Hvad skal man så finde på som tak.....? I år blev det så til et sommerophold på Dragsholm slot, som ligger heroppe i det skønne Odsherred. Så jeg skulle jo ha lavet et kort, som dette gavekort kunne være i. Her er så resultatet :
Forsiden af kortet hvor jeg har brugt masser af QK dies. Sky borderdie, border die med grantræer, og borderdie med vej. 4x4 dies : slot og træer. 2x2 dies kanon og spøgelse.

Indersiden af kortet med lomme til gavekortet.

Nå men vi er som sagt selv startet ferie i denne uge, og har næste uge med. De første par dage fra mandag til onsdag tog vi ud i båden, da det så ud til at blive de bedste dage at sejle i. Vi sejlede til Lynæs og lå der et par nætter. Lynæs er en rigtig hyggelig havn hvor børnene elsker at være. Lynæs ligger ca 3 km fra Hundested, men der er ikke så mange mennesker som i Hundested havn.

Ved Lynæs ligger den skønneste badestrand, så her nogle undervandsbilleder af børnene :-)
Nicklas kan bruge oceaner af tid på at fiske efter krabber....:-)
Fjollebilled af 2 skønne børn :-)
Nå det var alt for nu. Har de sidste par dage fået lavet nogle kort som jeg tager billeder af en af de nærmeste dage.....:-) Tak fordi I kiggede med og fortsat go torsdag aften :-)

5 kommentarer:

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Super flot kort og sikken dejlig gavekort. Ser ud til I har haft en dejlig ferie. Undervandsbillederne er virkelig flotte.

Susanne Meltesen sagde ...

Ej, et lækkert gavekort - og sikken go' idé...
Og dejlige feriebilleder - ser ud til, I har hygget Jer... ;o)

Cecilie sagde ...

Det var da et fantastisk gavekort. Jeg er kommet meget på Dragsholm som barn, og jeg elsker de historier, der knytter sig til stedet. Jeg håber, at dine forældre bliver glade for gaven - kortet er i hvert fald lige øjet og gaven ligeså! Nyd ferien.

Engel sagde ...

Kære Lone. Fantastisk kort, og flot takke-gestus... jeg er sikker på at det bliver modtaget med glæde! Det er så gennemført, det som kommer fra din hånd!
Håber i nyder ferien og får sejlet :o)
Knus
Engel..

Margit sagde ...

Super flot "takkekort" og indhold... Det må da vække glæde hos modtagerne. Forsiden er jo et helt eventyr for sig... sikke en flot brug af dies...
Nyd nu ferien... tror på at I alligevel skal få nogle gode dage... også med sol.

Related Posts with Thumbnails