Hej alle....Ja jeg lever endnu selvom det er længe siden jeg har givet lyd fra mig.
En af grundene er bl.a 5 ugers ferie i Australien. Vi tog afsted d.4 december og satte kursen mod Sydney....Skønt at tage afsted og vide man har 5 ugers ferie foran sig. Ikke noget med julestress den december.

Boede 5 nætter ved Bondi Beach som nok er Sydneys mest kendte surf strand. Havde nogle dejlige dage her, med surf, operahus, varmluft ballon mm.
Natasja og Nicklas klar til en tur i bølgerne...:-)
Luftballonen skal pustes op

En af de store oplevelser var turen i varmluft ballon. Vi havde min mor og far med på turen og havde til deres 40 års bryllupsdag tidligere på året givet dem en tur i luftballon over Sydney.
Efter 5 dage i Sydney fløj vi nordpå til Brisbane. Havde herfra lejet en bil og kørte mod Hervey Bay som ligger ca 300 km nord for Brisbane. Hervey Bay er den by vi boede i da vi boede i Australien fra 1996-2000.
Ud for Hervey Bay ligger verdens største sandø, Fraser Island. Et af de skønneste steder i verden. Man kan kun komme rundet med 4-hjulstrækker....men hvilket paradis med de skønneste ferskvandssøer, fantastisk natur, dingoer mm. Vi camperede på stranden som man skal, når man er på Fraser.
Drengene griller aftensmaden :-)
Vrag på stranden.

Udsigt fra Indian Head.

Lake Birraben

Sej fyr på køleren af bilen.
Efter 10 dage i Hervey bay skulle vi til koraløen Lady Elliot for at holde jul. Fløj derud d. 23 december og havde så 3 overnatninger der. En fantastisk ø...afslappet australsk stil. Mellem november og januar kommer de store havskildpadder op på stranden for at lægge deres æg. Så livsbekræftende at gå en tur langs stranden om aftenen/natten og se disse fantastiske dyr komme op for at lægge deres æg. Ellers brugte vi dagene på snorkling, dykning mm.
Mormor, Natasja og Nicklas på rev-vandring

Udsigten fra vores hytte...hvem som var der nu....

Første juledag hvor vi venter på julemanden.....
Efter 4 dage på Elliot gik turen videre nordpå til Airlie Beach og det skønne Withsundays. Her havde vi lejet en catemeran i 9 dage og skulle bare bruge dagene på at sejle rundt mellem disse fantastiske øer. Fantastiske strande, god snorkling og dykning, og solnedgangs drinks på stranden.......what a life.....:-)
Kick'N Back vores hjem de 9 dage i The Whitsundays...:-)
Udsigt over Hill Inlet og Whitehaven Beach.
Nå men alle eventyr får jo en ende, og den 7 januar gik turen tilbage til Danmark. Men hvor har det bare været en skøn tur. Fedt bare at "være sammen" i 5 uger uden den daglige stress. Fedt at børnene nu er så store at man kan mærke at de får noget ud af at rejse...ja at rejse er at leve.
Det er blevet hverdag igen, skole, job mm. Kreativiteten er også så småt kommet tilbage, er igang men nogle små projekter men dem må i se senere på ugen....
Tak fordi I kiggede med, vi høres snart ved igen....:-)