tirsdag den 25. december 2007

25 December.




Så gik der lige et par dage igen....Juleaften er nu vel overstået, en rigtig hyggelig dag og aften. Startede om formiddagen med at forberede lidt af julemaden. Ved middagstiden satte vi så kurs mod Amager for at hente farmor. Inden da var vi lige på kirkegården for at lægge en krans og sætte lys. Tilbage i det Vestsjællandske skulle anden så i ovenen, og der skulle tændes op i weberen så flæskestegen kunne sættes over. Efter en dejlig julemiddag skulle der endelig danses om juletræ og uddeles gaver. Julemanden kom også på besøg igen i år, det er bare så hyggeligt ;-) Natasja havde ellers meddelt os et par dage før jul, at hun ikke troede på julemanden mere. Hun har ellers stået fast i sin tro på julemanden i næsten 9 år. Men hun fortalte os at hun nu var sikker på at det var far som var inden under dragten.......øv der er nu ikke noget som børnenes tro på julemanden. Men hun lovede da ikke at sige noget til Nicklas, så han har heldigvis sin barnetro på julemanden i behold endnu....;-)
Billederne er af 2 forventningsfulde børn juleaften. Vil godt lige understrege at de altså har haft strømper på.........;-) Men fordi de lige har spillet et nyt spil ( Body Balance) er de blevet meget varme og har smidt strømperne ;-) ;-) Så det er altså ikke fordi moderen ikke havde råd til strømper ;-)


6 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Hej Lone - og glædelig 2. juledag.
Det ser hyggeligt ud, jeres juletræ. Og ja, pludselig ender det der med at tro på julemanden. Min store dreng på 10 år har ikke troet på ham længe, men ham på 8 tror på ham .... igen! Han holdt op, men tror nu alligevel han findes, for han synes han så en rød hue ude i gården en dag!! hehe! Sødt!! Tror ikke helt den går næste år, men vi får se!

Det har været hyggeligt at kigge indenom din blog her i december måned. :-)

Annette sagde ...

Lone,

Glædelig Jul, det lyder til at i har haft en dejlig juleaften. Hvor er hun sød Natasja, at hun sådan godt vil tie, så Nicklas stadig tror på julemanden.


Tanker fra
Annette

Betina Olesen sagde ...

Fnisss...ja her i huset er det frivillig tvang LOL de er 17 og 19 år, men de kan jo ikke få gaver i sokken hvis man ikke tror ...vel LOL...så de erklærer troligt over for deres mor hvert år, at de stadig tror..... og så kan man se i øjnene at de tænker hun er sq tosset den gamle.... men det er okay, jeg kan tage det LOL LOL... Nå pjat med os...

Jeg er helt vild med dine billeder....fnisss...og det er altså fordi, at de står i deres stiveste puds, og ser så søde ud, og så har de bare tæer begge 2...det er simpelthen for godt til ikke at scrappe LOL

Hygge fra Betina

Anne Bente sagde ...

rigtig god jul til dig og dine, såååå skønne billeder, jeg håber i har haft nogle skønne dage :)

Charlotte Ravn sagde ...

Jeg er nu sikker på, at de "stakkels" børn ikke har nogen strømper, fordi deres mor har scrappet dem (altså strømperne) hihi!
Dejlige jule billeder, dem glæder jeg mig til, at se på et LO.
Ja barnetroen får jo en ende på et tidspunkt, men sødt af hende, at lade lillebror beholde sin lidt endnu!

Charlie sagde ...

Jeg tænkte bare, nåh - det har nok gulvvarme!! Julemanden, jamen han findes da helt sikkert - hvordan skulle vi eller få pakker. Som de siger i Skotland "You gotta believe to receive" - så sådan er det.

RIGTIG hyggeligt med alle indlæg i december. Jeg har nydt at kigge med.

Related Posts with Thumbnails